Flere personer har spurgt, hvorfor det koster penge at sende SMS fra Fenster, når de fleste private telefonabonnementer har gratis SMS forbrug?
Forskel på privat og erhverv
Hvorfor skal man som virksomhed betale for SMS'er, når man som forbruger får dem gratis?
Måske hænger det sammen med antallet af SMS'er, hvor man som privatperson ikke sender nær så mange SMS'er, som en virksomhed kan gøre.
Måske hænger det sammen med telemarkedet og regulering af telebranchen?
Uanset svaret, så er det den virkelighed, som vi lever i.
Som privatforbruger får man ofte SMS'er gratis i sit telefonabonnement, mens man som erhvervsdrivende er nødsaget til at betale de priser, som teleselskaberne fastsætter.
Professional løsning
Fenster sender mange tusinde SMS'er om måneden og har brug for en professionel SMS-løsning med overvågning og logdata (f.eks. til fejlsøgning), hvilket naturligvis også har en pris.
Vi ønsker at tilbyde SMS-afsendelse med høj stabilitet, høj oppetid, og høj leveringssikkerhed, således at vi kan stå på mål for, at Fenster SMS'er kommer sikkert frem til slutkunderne.
Vi har desuden behov for et stabilt og veludbygget API, som Fenster automatisk kan kommunikere med, og vi har behov for avanceret rapportering, fejlsøgning og support, hvis der skulle opstå fejl.
Sådanne løsninger koster penge og vi har valgt at købe ydelsen hos en professional leverandør, så vi kan sikre et højt serviceniveau og SMS-leveringssikkerhed til alle Fenster Partnere.
