Spring videre til hovedindholdet

Abonnementsoptimering

Sådan kan du optimere dine abonnementer

Opdateret i går

Indledning

Over tid vil din virksomhed vokse og forandre sig:

  • Måske vokser du hurtigere i nogle områder end andre

  • Måske vælger du at køre i nogle nye områder og fravælger nogle andre

  • Måske køber du kunder i et nyt område, hvor du ikke har kørt tidligere

Det er ganske normalt, at din kundebase vil forandre sig over tid, herunder hvordan kunderne ligger geografisk og hvor mange der er i de forskellige områder.

Derfor vil du også have et behov for over tid at optimere dine abonnementer, så du kan få grupperet kunderne på en måde, der giver mening ud fra geografi og deres interval/ugerytme.

Eksempelvis er det ikke optimalt at køre til Randers flere uger i træk, hvis du kunne samle dem i samme uge. Dvs. skubbe dem lidt frem eller tilbage i ugerytme uden at ændre deres basis-interval.

Dette hjælper abonnementsoptimering dig med stort set automatisk. Man kan kalde kalde funktionen for "automatisk ruteoptimering" eller "ruteadministration på steorider".

Sådan virker det

Beregner og foreslår ændringer

Funktionen vil udregne en optimering og komme med ændringsforslag for udvalgte abonnementer.

Du kan vælge at acceptere forslagene og dermed gennemføre ændringerne. Og hvis du ønsker det, så kan de sende en besked til de berørte kunder (anbefalet).

Ændringerne handler alene om at skubbe abonnementernes ugerytme (dvs. start-uge). Der bliver ikke ændret andre ting på abonnementet, heller ikke abonnementets interval.

Eksempel: En 8 ugers kunde, som idag får service i uge 10, 18, 26, kan blive skubbet til at få service f.eks. i uge 12, 20, 28, eller lign. Men intervallet er stadig 8 uger.

Tilsvarende for de andre kunder. På den måde bliver kunderne "rystet på plads" i gode klynger, som ender med at skulle have service i de samme uger.

Fenster tager højde for, hvor meget et abonnement kan skubbes. Et 8-ugers abonnement kan f.eks. maks skubbes -3 til +4 uger.

Optimeringsprincipper

Når Fenster udregner optimeringen og dermed forslagene, så tager den primært højde for geografien og kundernes interval, da det er dét, som påvirker kørselsbesparelsen.

Derudover er den nødtsaget til også at tage højde for kapacitet, så kunderne bliver nogenlunde jævnt fordelt i ugerytmer. Det vil ikke være en brugbar optimering, hvis du ender med at have super travlt i første uge, og derefter 3 uger uden noget at lave.

Af den grund kan du opleve, at nogle kunder kan blive lagt i forskellige uger, selvom det måske ville være mere oplagt at have dem i samme ugerytme. Men det er den nødt til for også at tage højde for kapacitetsfordeling.

Optimeringen tager udgangspunkt i 4, 8, 12 ugers abonnementer og tilsvarende "pæne" intervaller. De "skæve" intervaller, f.eks. 3, 5, 13, og lign. er sværere at optimere, og indgår derfor oftest ikke i optimeringen.

Det praktiske

Fenster sørger for ikke at medtage kunder her og nu, som er planlagt til service i nær fremtid. De fremgår først på listen over forslag, når deres næste service er gennemført. Dette er for ikke at påvirke planlægningen og for ikke at forvirre kunderne.

Når en kunde har indgået i optimeringen og fået skubbet sin ugerytme, så vil kunden ikke indgå i optimeringen i det næste stykke tid (mellem 6-12 måneder afhængig af kundens interval). Dette er for ikke at flytte kunden mange gange i træk.

Når kunderne bliver flyttet frem eller tilbage i deres uge-rytme, så vil det også påvirke omsætningen i de enkelte uger. Du vil derfor opleve, at omsætningen per uge også vil blive forskubbet i overgangsfasen.

Sådan bruger du funktionen

I det følgende beskrives de forskellige sektioner, som du ser i funktionen.

Optimeringspotentiale

I denne sektion giver Fenster dig et estimat på, hvor mange timer du kan spare i kørsel per måned , hvis du foretager en optimering af din kundebase. Eksempel:

Vær opmærksom på, at det er sparet kørsel hver eneste måned fremover.

Ugerytme før og efter optimering

I denne sektion giver Fenster dig et geografisk overblik over dine abonnementer med farvekode for de forskellige uge-rytmer.

Det første kort viser abonnementerne, som de er her og nu. Det næste viser, hvordan de vil se ud, når optimeringen er gennemført.

Eksempel - overblik:

Hvis vi f.eks. zoomer ind på Randers, kan vi se, at vi idag kører til Randers i flere forskellige uger (venstre side - forskellige farver). Dermed spilder vi tid på kørsel.

I stedet kan vi med fordel kunne samle kunderne til samme uge-rytme (højre side - gul farve), så vi samler kunderne og dermed ikke skal køre til Randers så ofte. Dermed sparer vi kørsel.

Eksempel - Randers:

Status på optimal ugerytmne for abonnementer

I denne sektion viser Fenster, hvor mange abonnementer, der ligger optimalt, og hvor mange, der med fordel kan flyttes.

Grøn

Abonnementerne ligger optimal og kan ikke flyttes

Gul

Abonnementerne kan flyttes på nuværende tidspunkt

Rød

Abonnementerne kan først flyttes på et senere tidspunkt pga planlagt levering eller manuelle ændringer

Grå

Abonnementerne indgår ikke, da de ikke kan optimeres (typisk pga "skæve intervaller")

Flytning af ugerytme for abonnementer

I denne sektion vises en liste over abonnementer, som Fenster forslår bliver flyttet.

Du kan se en række detaljer for hvert abonnement samt vælge, om du ønsker at acceptere forslaget, dvs. flytte abonnementet. Eksempel

Fenster viser 10 abonnementer ad gangen for at gøre det overskueligt. Når du har taget stilling til de 10 viste abonnementer, så kan du klikke på knappen nederst:

Et vindue åbner, hvor du skal vælge, om du vil sende en besked til kunderne:

Herefter kan du klikke på knappen "Flyt x abonnementer" for at i gangsætte handlingen. Så bliver de valgte abonnementer opdateret med ny uge-rytme og kunderne modtager besked.

Efterfølgende foreslår Fenster yderligere 10 abonnementer, og du kan gentage processen, indtil der ikke er flere abonnementer, der kan flyttes.

Her finder du funktionen

Besvarede dette dit spørgsmål?