Spring videre til hovedindholdet

Arbejdstider og ekstra arbejdstid

Sådan indstiller du arbejdstid, og sådan anvender Fenster dem.

Introduktion

Arbejdstider er afgørende for Fensters planlægning, og du kan bruge dem til at styre den automatiske planlægning af kalenderen.

Generelle arbejdstider

De generelle arbejdstider fortæller Fenster, hvornår du arbejder hver eneste uge. Dvs. de generelle arbejdstider gentager sig uge for uge.

Hvis du har flere medarbejdere, så kan du indstille generelle arbejdstider for hver enkelt medarbejder.

Du finder de generelle arbejdstider i Portalen under Indstillinger > Arbejdstider.

Hvordan anvender Fenster arbejdstiden?

Arbejdstiden er essentiel for Fenster, når kalenderen skal planlægges. Fensters automatiske planlægning er nemlig bygget til kun at planlægge inden for arbejdstiden i den pågældende uge.

Fenster vil forsøge at placere alle ugens ordre inden for arbejdstiden på bedst mulig måde. Fenster vil aldrig automatisk placere en ordre uden for arbejdstiden.

Placering uden for arbejdstid kan som udgangspunkt kun ske, hvis en ordre fastlåses helt, det vil sige til både dato, klokkeslæt og medarbejder, eller hvis du har aktiveret flekstid i din kalender, som giver Fenster mulighed for at bruge lidt ekstra tid sidst på dagen, hvis det giver en klar fordel i ruteplanlægningen.

Ellers vil den ikke tage flekstid i brug.

Du kan læse mere om fleksible arbejdstider her, og hvordan du aktiverer det.

Ændringer i arbejdstiden

Måske har du brug for at ændre arbejdstiden i en bestemt uge, for eksempel hvis du har ekstra arbejde i weekenden, har en travl periode eller holder lukket en morgen, hvor du skal noget andet.

I så fald kan du justere arbejdstiden og fortælle Fenster, at netop denne uge afviger fra dine normale arbejdstider.

Det gør du ved at trække i det skraverede område i kalenderen, som normalt viser de timer i døgnet, hvor der ikke arbejdes.

Opret lukketid midt på dagen

Ønsker du at oprette lukketid midt på dagen, kan du trække og slippe i det ønskede tidsrum og vælge "Opret lukketid for ... ".

Bemærk: Hvis du f.eks. har en lægetid og indtaster adressen på klinikken, når du opretter lukketiden, vil Fenster automatisk tage højde for dette i planlægningen.

Det betyder, at systemet så vidt muligt planlægger ordrer i området både før og efter din lægetid, så kørslen minimeres, og dagen udnyttes mere effektivt.

Helligdage og fridage

Kalenderen følger de officielle danske helligdage og fridage. Det betyder, at der automatisk vil være lukket i kalenderen på disse dage.

Under Indstillinger > Arbejdstider > Generelle arbejdstider finder du punktet “Luk automatisk kalenderen på helligdage”.

Hvis du ønsker at deaktivere, at Fenster automatisk lukker kalenderen på helligdage, skal du fjerne markeringen her. Funktionen er som udgangspunkt aktiveret.

Hvis du f.eks. ønsker at arbejde delvist på en helligdag og give Fenster mulighed for at planlægge ordrer på dagen, skal du selv oprette arbejdstid.

Det gør du ved at trække og slippe i kalenderen på den ønskede dag og vælge "Opret arbejdstid for ... ".

Hvordan registrerer jeg ferie?

Se denne artikel vedr. ferieplanlægning.

Besvarede dette dit spørgsmål?